Fakta

Foreningen blev stiftet i 1970 som en ren brancheforening under navnet Rengøringsselskabernes Brancheforening - i daglig tale kaldet RSB. I 1992 omdannedes RSB til også at være arbejdsgiverforening.

Ved den lejlighed blev der føjet et "A" til logoet - og navnet blev: Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, (RSBA)

RSBA har i dag ca. 160 medlemmer fordelt over hele Danmark. Vi yder overenskomstdækning for vore medlemmer gennem overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F) og Serviceforbundet på rengøringsområdet og med Fagligt Fælles Forbund (3F) på vinduespoleringsområdet.

Hvem kan optages:

I henhold til RSBA’s vedtægter kan enhver virksomhed, der udfører rengørings- og/eller vinduespoleringsarbejde, optages i foreningen, såfremt virksomheden driver en sund forretnings- og personalepolitik og udfører arbejde i henhold til fagets normer.
RSBA er medlem af Dansk Erhverv.

Ankenævn og Garantifond

Som medlem er du omfattet af RSBA's Ankenævn og Garantifond, der behandler klager vedrørende behandlings- og bearbejdningsskader forårsaget af et medlem.
En eventuel klage skal anmeldes for nævnet senest 3 måneder efter arbejdets udførelse, og nævnets afgørelse er bindende for det indklagede medlem.

Kollegiale regler

I RSBA's vedtægter finder du de kollegiale regler, der populært sagt er spillereglerne for, hvordan man omgås sine kolleger.

RSBA's Vedtægter

Ønsker du yderligere information kan RSBA’s vedtægter hentes her:

RBSA's vedtægter (PDF)