Fordele
Få ordnede forhold
Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, eller RSBA som vi kaldes i daglig tale, er det naturlige ståsted for dig som selvstændig indenfor servicebranchen, når du ønsker ordnede forhold. I RSBA har du en seriøs organisation, der hjælper dig med rådgivning, vejledning og opbakning på et højt professionelt niveau.
Vi leverer det du har brug for:
- Overenskomstdækning – der giver fred og arbejdsro.
- Feriekortordning – der betyder, at du slipper for at indberette og indbetale de ansattes feriepenge til Feriekonto i optjeningsåret. Det giver en betydelig likviditets- og rentefordel, idet pengene bliver i virksomheden, indtil medarbejderne holder ferie.
- Information om nye love og regler i passende og nødvendigt omfang.
- Gratis råd og vejledning samt opbakning. Som medlem af RSBA er den daglige rådgivning aldrig længere væk end telefonen eller e-mailen. Eventuelle tvister og konflikter behandles i det fagretlige system – uden ekstra omkostninger for din virksomhed.
- ”RSBA Information” – RSBA’s eget medlemsblad.
- Adgang til RSBA-Nettet, hvor du kan indhente oplysninger, når du selv har tid og ikke kun i sekretariatets åbningstid, ligesom du kan finde ansættelsesblanketter, tro- og love erklæringer, cirkulærer eller hvad du ellers har brug for af relevante oplysninger.
- Udlicitering – hvorigennem du bliver holdt a´jour om udbudte licitationer.
- RSBA-Kurser – hvor du bl.a. kan få indblik i udarbejdelse af nøgletal, overenskomstforståelse, uddannelse af medarbejdere m.m.
- Nøgledusørskilte ordning – RSBA betaler dusør til finderen af registrerede nøgler, og leverer disse retur til medlemsfirmaet.
- og næsten vigtigst – et netværk af gode kolleger.
Kontante medlemsfordele:
Ud over at få ordnede forhold, kan du som medlem af RSBA også få kontante fordele, bl.a. i form af rabataftaler med en række leverandører, som medlemmerne frit kan benytte. Der kan således være mange penge at spare på bl.a.:
- Lønsystemet ProLøn/RSBA
- Rengøringsmaskiner, materiel og produkter
- RSBA Forsikring i samarbejde med TRYG
- Mobiltelefoni
- Fastnettelefoni
- Benzin og diesel
- EDB-systemer / Software
- Biler
- Visma (inkasssoservice)